Mærkevarer

Scrapbooking november 2005

november 23, 2005

Skaberglæde med ”Scrapbooking”

”Scrapbooking” er en hurtigt voksende hobby her i Norden, som går ind i sin højsæson, når det nærmer sig jul. Det drejer sig først og fremmest om at skabe dekorative fotoalbums, men teknikken kan også benyttes til at lave personlige kort, etiketter, klistermærker og meget mere. Nu findes der en række produkter på markedet, som skaber nye muligheder og gør det nemmere at være kreativ.

”Scrapbooking” åbner en helt ny verden af muligheder for dem, som kan lide at lave ting selv. Det kræver ingen specialkundskaber, men er noget alle kan finde ud af. Stadig flere familier kaster sig over den stigende trend. En ”scrapbog” er en unik måde at gemme minderne på, men teknikken kan bruges til at lave mange typer personlige og dekorative ting. Xyron er en voksende aktør på hobbymarkedet, og der lanceres i disse dage to nye produkter: Creative Station og Scrapbogs-sæt.

Et voksende marked

”Scrapbooking” er vokset hurtigt i Danmark indenfor det sidste år. Flere steder i landet kan du nu gå på kursus, og de fleste hobbybutikker har i dag et bredt udvalg af produkter til scrapbooking. Det er dog stadig ikke så let for nybegynderne at finde de rigtige produkter, og derfor lancerer Xyron alt-i-ét Scrapbogs-sæt. Sættene inkluderer alt det, du behøver for at komme i gang: Et fotoalbum med lommer, farvede papirbogstaver og tal, pynteknapper og limstift. Det eneste du behøver, er dine egne billeder. Har du digitalkamera og printer, kan du nemt udskrive billeder og lime dem ind i en dekorativ ”Scrapbogs”-side.

Xyron Creative Station - nyt produkt med mange muligheder

Dette er en maskine som kan laminere, lave klistermærker, magneter og lignende uden at benytte batterier, varme eller strøm. Refill-kassetterne er meget nemme at skifte. Vælg mellem permanent eller non-permanent lim, dobbelt-sidet laminering, laminat med magnet eller laminat med lim, alt efter hvad du ønsker at lave. Xyron Creative Station er ideel for færdiggørelse af alle slags digitale udskrifter.

Med den nye maskine kan du blandt andet nemt lave:

- Personlige julekort

- Søde til-og-fra-mærkater til julegaver

- Dekorative etiketter til f.eks. hjemmelavet syltetøj

- Køleskabsmagneter af genstande eller billeder

- Laminerede opskrifter

- Klistermærker af f.eks. dine favoritbilleder

Mange oplever en hektiske hverdag, hvor kvalitetstid med familien og socialt samvær med venner bliver stadig vigtigere. Der er et øget behov for at udfylde fritiden med meningsfyldte aktiviteter, og for mange er det også vigtigt at udfolde sig kreativt. ”Scrapbooking” opfylder både kreative og sociale behov. Måske er nutidens scrapbogsklub noget for dig? Se http://www.scrapshop.dk/ for mere inspiration.

Scrapbogs-sættene (vejl. 99,00 – 199,00 kr. inkl. moms) og Creative Station (vejl. kampagnepris 299,00 kr. inkl. moms) fra Xyron er tilgængelig i de fleste hobbybutikker samt bog- og papirforhandlere.

For spørgsmål, kreative ideer etc. kontakt:

Produktchef Ines Rofin på tlf.nr. 38 16 78 00 , eller via e-mail: irofin@esselte.com. Hun kan fortælle dig mere om de mange muligheder, der er med Xyron–serien.

Fakta om Xyron:

Siden Xyron blev etableret i 1996 i USA, er Xyron vokset indenfor det kreative /hobbymarkedet til at blive en ledende leverandør af unikke maskiner og tilbehør til både kreative private og professionelle brugere. For den kreative private bruger udvikler Xyron spændende produkter, som skaber nye markeder og nye måder at være kreativ på indenfor hobby & kunst samt for den helt almindelige bruger. De fleste produkter har vundet internationale priser indenfor lim- og klæbeteknologi. Xyron har alt fra innovative alt-i-ét ”scrapbogs”-sæt til unikke håndholdte dispensere og patenterede koldlamineringsprodukter, som hverken behøver varme, batterier eller strøm. Læs mere på www.xyron.com.

Xyron er en division i Esselte - en ledende global producent af kontorudstyr med hovedkontor i USA, et årligt salg på cirka 1.2 mia. USD og datterselskaber i 33 lande. Esselte blev oprettet i Sverige i 1913, og har i dag 5.600 ansatte. Selskabet udvikler innovative løsninger, som forenkler kontorer og hjemmearbejdspladser. Esselte sælger mere end 20.000 forskellige kontorprodukter i mere end 120 lande. Esseltes varemærker er Esselte, Leitz og Xyron. Mere information om Esselte finder du på www.esselte.dk.

Fakta om ”scrapbooking”:

”Scrapbooking” går ud på at fortælle om familie, venner og oplevelser i ord og billeder. Hobbyen startede blandt en gruppe kvinder i Utah, USA, for over 30 år siden. Kvinderne blev mere og mere kreative med deres familiealbum, og mødtes til sociale sammenkomster, hvor de fremviste deres fotoalbum og udvekslede ideer til udformning. ”Scrapbooking” har i dag spredt sig til resten af verden og er blivet en hel hobbyindustri. I USA er dette den 3. største hobby blandt kvinder. Der findes magasiner kun om emnet, og en række butikker kun med produkter til scrapbooking. Det amerikanske marked har udviklet sig fra cirka 200 mio. USD for syv-otte år siden til snart 3 mia. USD i 2005, og vokser fortsat med omkring 20% om året. ”Scrapbooking” drejer sig først og fremmest om at lave dekorative fotoalbum, men teknikken kan også benyttes til at lave personlige kort, etiketter, klistermærker og meget mere. ”Scrapbooking” er meget enkelt, og det er kun fantasien, der sætter grænser.

Medierelationer

For at kontakte medierelationerne i Esselte, brug vores online contact form »